Kunst

Nogle værker giver en mere intens rejse, når de fødes i mit sind langs (eller på) vandet – den særlige ro naturen, vandet og processen, er mere intens ved nogle malerier end ved andre. De samme ud- og indtryk kan opleves når jeg bevæger mig rundt i storbyen og mærker byens intense puls, eller roen i byens små åndeholder.

Lige som mange malerier i processen skaber en (tvivl). Denne særlige følelse af tvivl kender de fleste kunstnere. En stor del af gangene er kuren, at sætte maleriet væk i en periode, og det vil så når det tages frem, efter nogle gange måske tale til kunstneren igen (….andre gange ender det med at blive malet over).

Equanimity, er et af dem der har en særlig plads i mit hjerte, fordi det fra starten havde sin egen vej, det inviterede insisterende ind i det farverig rum – der i processen hvor der normalt opstår tvivl, om det kompositorisk er på rette vej, om det nu taler nok, er farvesamspil godt nok, taler symbolsproget til andre end mig selv, skulle jeg havde stoppet før…o.s.v – den (til tider) nærende tvivl, fik jeg aldrig med Equanimity.

Det er et værk, der er rigtig mange timer i – dage i atelieret hvor jeg har siddet eller ligget og kiggede, uden at arbejde på det, og alligevel har det hver gang, også undervejs – nærmest insisterende inviteret mig ind, og på den måde har det udviklet sig, ligesom det har givet en helt særlig ro. En ro jeg tidligere kun har oplevet eks. vis under mit ophold i Indien, hvor jeg boede og levende sammen med Munkene, for foden af Himālaya, i Rishikesh, eller under mine mange år som bosiddende i Asien, når jeg var på Road trip Nordpå i bjergene og den frodige jungle.

Titlen kom ret tidligt, nogle gange er titlen en ”arbejdstitel”, og kan ændre sig – nogle gange i helt anden retning. Sådan var det ikke med Equaimity.
Det har været en rejse hvor følelsen af livsbalance har været tydelig, når jeg er trådt ind i atelieret, også når den ydre verden har kørt for hurtigt, været crazy eller bare virker uvirkelig. Det var som lærred vidste det var det helt rigtige.
Equanimity (of mind) betyder ”sindsro”
På engelsk; “mental calmness, composure, and evenness of temper, especially in a difficult situation”
Det virker måske, for nogle, nærmest frelst – men er du et følelses menneske, der også mærker naturen eller menneskerne omkring dig, kender du følelsen ved du at det særlige sted af sindsro, er noget helt særligt, det kan opstå steder, alene eller sammen med mennesker – når du mindst venter det. Jeg oplever det typisk i vandkanten, eller under vandet, eller når jeg under mine ophold og rejser i udlandet her trådt ind et særligt sted, det kan være et tempel eller en lille hytte ved vandkanten…hvor det mærkes at tiden næsten står stille, samt et indre lys brænder. Sådan har min rejse været med Equanimity.

Den rejse er jeg dybt taknemmelig for, derfor skulle det også ud direkte fra mit atelier, og hvad var mere nærliggende end at frigive det i forbindelse med sommertiden.

Interessen har været overvældende, og til morgen vågnede jeg med den dejlige besked om at det var solgt, og faktisk også med en venteliste. Der er kun ét, men jeg ved at det nye hjem, er det rette, selvom jeg ikke kender det – at det her vil give den energi og ro videre, at det vil inviterer ind på nye rejser, minder og mest af alt Sindsro.

Tak for rejsen.